VEDLIGEHOLDELSE 

 

Hos Frederik IX Studios går vi meget op i kvalitet og håndarbejde. Ædle metaller og smykkesten kræver pleje og vedligeholdelse. Et smykke varer for evigt, og vi vil gerne være med til at hjælpe dig med, at netop dit Frederik IX Studios smykke holder sig så smukt og skinnende som muligt i sit lange liv.

Alle vores smykker er fremstillet af sterling sølv eller sterling sølv belagt med 14 og 22 karat guld. Disse ædle metaller er bløde materialer og tåler derfor ikke hårde slag. For at forlænge holdbarheden af belægningen er det vigtigt, at du passer på dit smykke.
Massive smykker fremstillet af sølv, ligesom vores signet ringe, kan let komme i sammenstød med andre overflader hvilket kan medføre ridser. Ridser og buler ses ikke som et skadet smykke, men blot tegn på normal brug.

Vores natursten er også følsomme. Vi opfordrer dig derfor til at, passe på med ikke at ramme hårde overflader samt forsøge at undgå udsættelse for kemikalier, da dette vil få stenen til at miste sin glans.

Vi anbefaler, at du tager dine smykker af, før du vasker hænder eller bader, når du benytter cremer, parfume eller hårprodukter, da dette gør dine smykker matte.

Vi anbefaler ligeledes, at du tager dine smykker af, når du sover, og at du opbevarer dine smykker i din Frederik IX Studios smykkeæske eller smykkepose, når de ikke er i brug. Opbevar dine smykker separate, så de ikke ridser hinanden eller vikler sig sammen.

Det er en god ide at rengøre dine smykker regelmæssigt. Du kan benytte en fugtig, blød klud på smykkerne og nænsomt fjerne eventuelle olier eller skidt. Sølvpuds kan også købes hos en guldsmed. Derudover anbefaler vi dig, at du får foretaget et årligt tjek af dine smykker hos en guldsmed, som professionelt kan rense dit smykke og tjekke dine låse, lodninger og montering.

Frederik IX Studios producerer elegante og massive smykker, og vi anbefaler, at du passer godt på dit smykke. Vi tager ikke ansvar for dårlig behandling eller uhensigtsmæssig opbevaring.